Job på Vejrø Resort

 

Har du lyst til at blive en del af et motiveret team på danmarks smukkeste ø beliggende nord for Lolland i smålandsfarvandet? Brænder du ikke bare for hotelbranchen og god service, men også for at arbejde med bæredygtighed og økologi? 

IMG_2851.JPG

Vi søger på Vejrø Resort ikke bare medarbejdere med et højt uddannelses- og erfaringsniveau. På en ø som Vejrø er der brug for dynamiske, pragmatiske og fleksible medarbejdere, med en veludviklet sans for kundeservice og luksus. Du skal være kreativ, og synes det er sjovt at påtage dig mange forskellige opgaver, store som små. Her hjælpes alle i teamet med at få opgaverne til at gå op. Der er ingen dage på Vejrø der er ens når man er på arbejde.

Vi arbejder meget med bæredygtighed og økologi. Øen er for en stor del selvforsynende og mange ting bliver lavet helt fra bunden. Da øen er privatejet uden offentlige transportmuligheder, skal du være indstillet på at bo på øen i sæsonen fra april til september. Du får en medarbejderbolig stillet til rådighed, og der tilbydes medarbejderkost.

Hvis du er interesseret i at blive en del af vores team, og hver dag arbejde for at vores kunder får en oplevelse af luksus og den bedste service, så er du mere end velkommen til at sende en uopfordret ansøgning til administrerende direktør Lea Lohse på ll@vejroe.dk. Fortæl her lidt om dig selv og hvad du kan bidrage med på Vejrø Resort.