Gavekort til Vejrø Resort – eksklusiv forkælelse

Forkæl dig selv eller én du holder af med et gavekort til eksklusive oplevelser på Vejrø Resort. Vejrø Resort byder på enestående natur, tid til ro og fordybelse samt højt til himlen.

Bestil et gavekort lige her på siden - mulighederne er mange.

 
Solnedgang fra terrassen_Fotor.jpg
 
 
 
 

Med et gavekort til Vejrø kan du nyde lange gåture på de uberørte sandstrande og rundt om øen, mens du sanser skovens rige dyreliv, markernes bølgende toppe og Vejrøs unikke fyrtårn. Fyrtårnet blev bygget helt tilbage i 1846 og er stadig aktivt den dag i dag.

Et gavekort til Vejrø Resort kan enten købes som en oplevelse eller som et klassisk gavekort, der kan bruges som hel eller delvis betaling for et ophold hos os, havne-/landingsfee eller måske en kulinarisk oplevelse i restauranten.

Gavekort byder på kulinariske oplevelser

Et gavekort til Vejrø giver også adgang til øens gourmetrestaurant Skipperly, der leverer en kulinarisk smagsoplevelse baseret på lokale råvarer. På øen dyrkes der både grøntsager, krydderurter og frugt, som indgår i Vejrø Resorts spisekort. Menuen er baseret på de råvarer, der er tilgængelige for den enkelte årstid. Vi kalder konceptet ”fra mark til mund”, og det er vores måde at opretholde øens sjæl og ånd. Skipperly serverer smagfulde retter for både børn, unge og voksne, og du kan nyde udsigten til Vejrøs smukke marina derfra.

Marinaen er velbenyttet af mange af Vejrøs gæster, der hvert år modtager flere hundrede sejlende. Folk fra hele verden besøger den lille ø i Smålandshavet - enten som overnatningsdestination eller som rejsemål.

Find roen i Smålandshavet

Vejrø Resort er placeret i Smålandshavet mellem Lolland-Falster og Sjælland. Det er et sted, der indgyder til ro og fordybelse, mens man befinder sig i overdådige omgivelser. Et gavekort til Vejrø er perfekt til de personer, der gerne vil nyde den danske natur, mens der er nem adgang til luksuriøse oplevelser på Resortet. Du kan blandt andet nyde den knitrende pejs i jagtstuen, et afslappet karbad i vores fritstående badekar i Master Suiten eller opleve den betagende udsigt fra forreste række.

Gavekort kan ikke bruges på forudbetalte ophold.

 

 

  • Gavekortet er gyldigt 2 år fra købsdatoen (efter 12 mdr fra købstidspunktet forbeholder vi os ret til at opkræve evt. prisdifference, hvis gavekortet er udstedt på ydelse)
  • Gavekortet kan ikke ombyttes til kontanter
  • Gavekort sendes som elektronisk PDF
  • Ønskes gavekortet sendt med posten, kan dette bestilles i online modulet mod et ekstra gebyr.