Tlf: + 45 20 27 23 60
Fax.: + 45 54 71 33 85
info(at)vejroe.dk
CVR: 12 85 97 83


VejrØkologiske produkter

Hele Vejrøs egen produktion er økologisk. Produktionen nyder godt af det milde klima, og det allesteds nærværende hav er med til at skabe den unikke smag. Vores produktion er sæsonafhængig, og produkterne vil derfor kun være til salg i de perioder henover året.

De økologiske guld unghaner, der blev præmieret i 2009, lever livet i vores frugtplantage dobbelt så længe som andre økologiske kyllinger. De lever af, udover hvad de selv kan finde, et hjemmelavet foder, der gør dem til det danske forbedrede svar på de franske ”Bresse”!

Grisene lever hele livet på friland med deres moder, søskende og fætre og kusiner! Foderet er, som til de andre dyr, dyrket på Vejrø og består af forskellige kornsorter, kløvergræswrap, halm og grøntsager fra køkkenhaven. Det kunne være vildsvin - men så var der ingen flæskesvær!

Kalve og køer af den lille race Dexter har året rundt adgang til store eng- og græsarealer. Flokken går i en naturlig sammensat gruppe med dyr i alle aldre. Flokkens størrelse er stadig under opbygning, så kun tyrekalvene slagtes. Det sker, når de er ca. 1 ½ år gamle.

Lammekødet fra Sånefår kan ikke sammenlignes med kød fra rene fårekødsracer eller udenlandsk importeret lammekød. Den fine struktur og den langt mindre fedt-marmorering denne race udvikler, er endnu mere delikat end det typiske lam. Farve, duft, struktur og smag i kødet afhænger meget af lammenes trivsel samt af den fodersammensætning de indtager. Vores får går derfor ude hele året og græsser på engene; i vintersæsonen får de et tilskud af hjemmelavet wrap og havre .

I hele Vejrøs stræben på at være selvforsynende dyrkes naturligvis også et stort udvalg af krydderurter og grøntsager på friland.

Vejrø er kendt for sine umådelige mængder af vilde brombær, men nu har vi igen etableret frugtplantager med kirsebær, blommer, pærer og æbler. Som supplement til de vilde brombær er et areal udlagt med en variation af frugtbuske.

På længere sigt påregnes opførelse af væksthus så sæsonen kan forlænges og der kan dyrkes mere følsomme afgrøder.

 

 

 

 

 

 


Siden blev udskrevet fra: http://www.vejroe.dk/smage/oe-produkter/ Udskrevet kl. 00:53 - lørdag d. 19. maj 2012