Ferie på Vejrø er fred, ro og lavt tempo. Bo i et af de oprindelige, men eksklusivt renoverede huse, og slap af i lækre møbler, eller gril ude på terrasserne. Her er aktiv ferie med opdagelsesture rundt på øen eller friske løbeture langs stranden. Børnene leger ude i den friske luft hele dagen, laver bål og bader i havet sammen med far og mor om sommeren. Grav jeres egne økologiske Vejrø-grøntsager til et skønt måltid eller tag på jagt, når sæsonen tillader det. Vejrø byder også på rige fiskemuligheder langs strandene og ved havnen.
Vejrø er afslapning sammen med hele familien – eller for sig selv i et af de mere afsidesliggende huse, hvor eneste forstyrrelse er rådyrene, som kigger forbi. Men der er altid kun en frisk gåtur til Restaurant Skipperly og gårdbutikken, hvor de økologiske råvarer fra Vejrø venter på at blive oplevet.
Kom til Vejrø, og få en ferie ud over det sædvanlige.