Velvære på Vejrø

Vejrø er drømmen om en ø i balance – gjort til virkelighed. Trygt beliggende i Smålandsfarvandet mellem Lolland og Sydsjælland dukker Vejrø op som en grøn perle i havet, når du ankommer med fly eller båd. Her finder du en perfekt destination for tid til eftertænksomhed, fred og ro.

For sejlere er Vejrø et sted at stævne ind for at nyde livet på båden uden for mange forstyrrelser. Weekendophold og ferier foregår i oprindelige, men eksklusivt renoverede Vejrø-huse, hvor naturen ligger lige uden for trappestenen. Her kommer jægerne også for at opleve det mangfoldige dyreliv. Virksomheder får et helt specielt møde eller arrangement i diskrete omgivelser kun forstyrret af forplejning med økologiske retter fra Vejrøs bæredygtige produktion. Vejrø er drømmen om en ø i balance – gjort til virkelighed af og for mennesker som værdsætter det unikke.

Kom til Vejrø, og oplev havet, lyset og alt, hvad naturen har at byde på.